Er du i tvivl om hvor du skal placere din hunds hundekurv? Disse fire forslag har til formål at skabe et roligt samt komfortabelt miljø for lige nøjagtig din hund.
1. Et lunt sted
På samme måde som os mennesker, kan hunde godt lide at sove lune steder. Det får nemlig hunden til at føle sig tryg om natten. Undgå derfor helst steder som tæt ved vinduer eller døre, da disse placeringer ofte er kolde steder hvor der er træk, som vil forstyrre dens nattesøvn.
2. Et lavt lydniveau
Når du placere hundekurven, så stil den hvor der ikke er larm fra trafik eller fjernsyn. Din hund opfanger langt flere lyde end dig. Hvis din hund bliver udsat for lyde konstant, så får den aldrig slappet af. Det betyder selvfølgelig ikke at du aldrig skal have dit tv tændt, men sørg eventuelt for at hunden kan se fjernsynet fra sin hundekurv. Måske elsker din hund at følge lidt med på skærmen?
3. Nær familien
Sørg for at placere hundekurven i nærheden eller så tæt på hvor din familie befinder sig, når I bruger tid sammen. Hunde er en vigtig del af familien og elsker at være de samme steder som jer. For eksempel kunne det være i spisestuen, hvor I spiser alle jeres måltider. Alternativt vil tv-stuen være et oplagt valg, hvis man bruger det meste af sin tid derinde. En tredje mulighed er at placere hundekurven så tæt på sit arbejdsområde, hvis man arbejder hjemme i mange timer om dagen. Det vigtigste er blot at huske på, at hunde elsker at være nær sin ejer.
4. Lad hunden vælge
En fjerde og oplagt mulighed vil være, at lade hunden bestemme sit eget favoritsted. Du placerer hundekurven det korrekte sted, ved at observere hundens adfærd og opførsel i løbet af dagen. På den måde sikrer du dig, at placeringen stemmer overens med hvor hunden foretrækker at være.
Vi anbefaler i allerhøjeste grad, at man ikke går på kompromis når det kommer til at anskaffe sig en hundekurv. En hundeseng holder hunden varm, sørger for minimal slid på hundens lede og en generel investering til hundens trivsel og velvære. Så hvorfor ikke vælge en hundekurv der står flot i hjemmet?
Se vores udvalg af moderne hundesenge fra Staey lige her.
Læs også:
5 grunde til at du skal vælge en 'Donut'-hundekurv